Kort sagt

En ting – en fortælling – og det grundtvig-koldske!

Hvis du skulle vælge en ting, som du særligt forbinder med det grundtvig-koldske, hvilken ting skulle det så være?

Det spørgsmål stillede vi en række medarbejdere på grundtvig-koldske fri- og efterskoler og bad dem give deres bud på, hvad de opfattede som centralt for en skole, der kalder sig grundtvig-koldsk. Vi bad dem lade tingen være udgangspunkt for deres fortælling – det gav mange sjove, oplysende og oplivende fortællinger. Her finder du udpluk fra fortællingerne.

Prøv selv!
Prøv selv denne ”ting-fortælling-metode” på et af jeres møder! Og send gerne din fortælling til skole@vartov.dk, så vi kan supplere med citater fra jeres ”ting og fortælling”.

Bobler

 

Ting: En perlekæde med store kulørte og meget forskellige perler.

Kæden er næsten lige som alle os. Børnene kommer vidt forskellige til skolen, og sådan skal de også slutte. Vores metode er samtalen, ikke reglerne – vi skal holde samtalen som det vigtigste

Irene Olsen
Ollerup Efterskole

Irene Olsen

Irene Olsen, Ollerup Efterskole


Ting: ordet: forundringsparat

Jeg har taget et ord med, forundringsparathed. Jeg har fået min egentlige uddannelse på Testrup Højskole, mødet med forstander Jørgen Carlsen var helt afgørende for mig, tanken om at der hvor der er lys og sang, der er højskolen. Ord sætter billeder i gang, med ord kan man sætte tanker i gang. Musik og sang er også vigtigt, det er noget forunderligt noget at arbejde med – musikken lever kun lige nu. Man skal være til stede, parat til at være forundret – fra morgensang til fortælletime. Fortælling er en enetale, men det kræver alligevel et godt publikum – man skal være sammen med nogen.

Jesper Vognsgaard
Ollerup Efterskole

Jesper Vongsgaard

Jesper Vongsgaard, Ollerup Efterskole


Ting: sig selv og et ur

Min første tanke var, at jeg ville tage mig selv med – det personlige er en meget stor del af denne skoleform. Men så tænkte jeg, at det var for blæret. Så derfor har jeg taget et ur med. Tiden har en tendens til at være negativ: Har vi tid nok? Vi skal vende den rundt: Vi har tid nok. Det er det, eleverne skal opleve, at de har tid nok – og at vi har masser af tid til dem. Vi når det.

Christina Flyman
Nordfyns Efterskole

Christina Flyman

Christina Flyman, Nordfyns Efterskole


Ting: penalhus

Da jeg var lille barn i folkeskolen havde jeg frk. Kam, som ikke kunne lide børn, der skrev med venstre hånd. Hun kaldte det min forkerte hånd. Da jeg gik i tredje klasse blev jeg på et tidspunkt så vred, at jeg nede fra bagerste række kylede mit penalhus op mod tavlen: ”Jeg skriver med den hånd, der er den rigtige!”. Derfor har jeg taget mit penalhus med. Da vi gik i fjerde klasse, skulle vi lave krybbespil, jeg skulle være jomfru Maria, og Allan, den flotteste dreng i klassen skulle være Josef. Dér skulle vi sidde med dukke og det hele, jeg glædede mig. Men frk. Kam kigge de på mig: ”Du kan ikke være jomfru Maria, du har røde kinder. Maria er bleg og interessant. Du skal være fortæppe.” Det var der, jeg besluttede mig for at blive skolelærer, og at jeg aldrig ville ydmyge børn. Børn skal have lov at være de børn, de er.

Lise Moestrup
Odense Friskole

Lise Moestrup

Lise Moestrup, Odense Friskole


Ting: Højskolesangbogen

Da jeg havde gået på seminariet i nogle år, var jeg fuld af frustration: Det, man sagde, var ikke det, man gjorde. Så tog jeg på højskole, og efter to måneder faldt tingene på plads, jeg havde blændende lærere, som gav en fornemmelse af, hvad det grundtvigske var: En følsomhed for ord. Derfor har jeg taget Højskolesangbogen med – for sangene og de historier, der knytter sig til sangene. Og jeg tog hjem fra højskole og vidste, hvordan jeg ville være lærer.

Bent Hansen
Odense Friskole

Bent Hansen, Odense Friskole


Ting: billede af mindesten for Kold

Stenen bærer hans navn, folket hans gerning. Sådan står der på stenen i indkørslen til efterskolen i Ryslinge. Det er en mindesten for Kresten Kold. Jeg vælger den som ”min ting”, fordi det vigtige er at gøre det, man tror på – ikke at læse sig til det. Pædagogik viser sig i gerningen, i det der sker. Det skal ind i maven, før det kan folde sig ud.

Torben Vind Rasmussen
Ryslinge efterskole

Torben Vind Rasmussen, Ryslinge efterskole


Ting: sort stok

Jeg har taget en sort damestok med. Den lå i huset, da vi flyttede ind. Det handler om fortælling, fantasi og oplevelse. Denne stok, fru Mikkelsens stok, har en historie – hvad har den oplevet? Hvorfor har den disse svedne mærker? Hvorfor er den knækket? Tag stokken med i 9. klasse og se, hvad der sker. Der kommer fantastiske historier.

Michael Wortmann
Ryslinge Friskole

Mikael Wortmann

Mikael Wortmann, Ryslinge Friskole


Ting: ”Jordens Søjler” af Ken Follett

Jeg har aldrig haft noget med friskolen at gøre, før jeg blev ansat som lærer i friskolen. Men jeg har da opdaget, at man går og underviser grundtvig-koldsk mere end man aner – min egen lærer Elisabeth var god til at fortælle, jeg husker tydeligt, hvordan hun fortalte bibelhistorie og vi tegnede til. Og det er fantastisk med fortælling på skemaet – at se en af ens kolleger gå og glæde sig til, at hun skal fortælle konen med æggene – og har taget æg med! Her har jeg taget Ken Folletts ”Jordens søjler” med. Nu ved jeg godt, at det ikke er det levende ord, men det er en fantastisk fortælling, og historie og baggrund betyder noget for ens identitet. De er med til at danne ens personlighed.

Janne Enevold Petersen
Refsvindinge Friskole

Janne Enevold Petersen, Refsvindinge Friskole


Ting: ”en sommerfugl”

Jeg er hjerneskadet fra fødslen, grundtvigianer i 3. generation, der kan godt være noget stivnet, nogle dogmatiske måder, at tolke Grundtvig og Kold på. Jeg har taget en sommerfugl med. Det begyndte i 1993, hvor jeg tænkte, at det blev for kedeligt på skolen, vi måtte gøre noget. Vi inddrog børnene og ville finde et godt symbol for fantasi, følelse, forstand, fællesskab. Det blev sommerfugle. Det er eleverne, der laver dem, så bliver de sat op foran skolen. Heldigvis bliver de stjålet engang i mellem, så vi må lave nogle nye.

Birte Fahnøe Lund
Refsvindinge Friskole

Birte Fahnøe Lund, Refsvindinge Friskole


Ting: en paryk

Der er en del frelsthed i det grundtvigske skolemiljø. På Fyn, hvor jeg kommer fra, havde vi et særligt ord for de frelste grundtvigianere, de låddenbenede. De pudsede vinduerne grundigt, så man kunne se, hvor flittige de var. Der er mange gode folkeskoler, og nogle steder er de også foran os. Det er et dilemma: Jeg kan godt se det frelste i det grundtvig-koldske – men det rammer mig og jeg holder aldrig op med at være nysgerrig på, hvad det egentlig er for noget. Jeg har taget en paryk med, en lækker lyshåret paryk, fordi jeg godt kan li’ at gå med dametøj. Sådan for eleverne. For mig er det grundtvigske morskaben, og det er vigtigt i den her tid, hvor der over de sidste 5-6 år er sket en voldsom stigning i elever med medicin, mobning etc. Vi får rigtig mange unge ind, som har ondt i livet. Morskab det er også at gøre grin med sig selv. Jeg tror, Grundtvig var en festlig fætter. Og ligeværdigheden er vigtig. Det kniber ofte med ligeværdigheden, når man møder andre mennesker. Når man puster sig op, laver straffeaktioner etc, så ryger ligeværdigheden. Og det er svært bagefter med al bragesnakken.

Niels Brunse
Faaborgegnens Efterskole

Niels Brunse, Faaborgegnens Efterskole

Del på facebook