Først oplive så oplyse

Udtrykket er knyttet til Christen Kold, idet han bruger det i en berømt tale han holder for Grundtvig og dennes venner. Bag ved udtrykket ligger den opfattelsen, at børn – eller for den sags skyld mennesker i det hele taget – lærer bedst, når de så at sige kan se en mening med at lære. For Kold var oplivelse det at gøre eleverne glade for livet og dermed give dem lyst at udforske livet foran og omkring dem. For Kold selv var han livslyst tæt forbundet med hans tro på, at han var ubetinget elsket af Gud. En sådan ubetinget kærlighed/accept skal læreren også møde eleverne med, så de føler sig værdsat. Ligesom Grundtvig så Kold en fare for at skolen gennem udenadslære og eksaminer skulle tage livs- og lærelysten fra eleverne og på den måde blive en død skole – eller skolen for døden (se dette), som de kaldte det.

Er barnet først oplivet kan oplysningen begynde, siger Kold. Eller i hvert fald må de gå hånd i hånd. Og med oplysning i denne sammenhæng mener Kold undervisning det pensum, som skolen skal præsenterer for eleverne.

 

Del på facebook