Folk

I en grundtvig-koldsk tradition har begrebet folk altid haft en dobbelt betydning. Et folk er på den ene side en bestemt defineret gruppe af mennesker knyttet til en bestemt lokalitet. Lokaliteten behøver dog ikke at være en afgrænset stat eller nation men kan f.eks. være drømmen om et bestemt geografisk sted, som f.eks. jødernes drøm om Israel før 1948. På den anden side er et folk også en forestilling om et fællesskab mellem disse mennesker. Altså både noget konkret og noget bevidsthedsmæssigt.

Grundtvig havde også denne dobbelte forståelse, når han beskrev et folk som en gruppe af mennesker med en fælles historie, et fælles sprog, fælles idealer og en fælles geografisk tilknytning. En gruppe af mennesker med disse kendetegn var et folk, og et sådant folk havde et fælles bedste – dvs. en måde at leve sammen på, der tjener til fællesskabets opretholdelse – og dermed er til gavn for den enkelte i fællesskabet.

For Grundtvig var det afgørende for det enkelte menneske, for at det kunne få en forståelse af sig selv, at det blev en del af et folkeligt fællesskab. Som medlem af et folk få man erfaring med oplevelse af fællesskab med andre, som man ikke kender eller har et umiddelbart personligt og følelsesmæssigt forhold til.

 

Del på facebook