Folkeligt

“Folkeligt skal alt nu være trindt om land fra tå til top”. Sådan digter Grundtvig i 1848 umiddelbart efter, at vi har fået indført en demokratisk forfatning i Danmark. Med den frihed, som borgeren fik i og med demokratiet, mener han, at der nu er grobund for, at menneskene i Danmark kan blive et folk – dvs. langsomt blive en enhed af selvstændige individer med et fælles bedste i stedet for, at befolkningen er grupperinger med hver deres særinteresser.

For Grundtvig og den grundtvigske tradition har folkeligt noget at gøre med, at vi trods vores forskellighed er en del af et fællesskab, som ikke skabes forfra af den enkelte, men som er der før os, og som vi fødes eller vælger os ind i. Begrebet ’folkeligt’ har altså først og fremmest noget at gøre med fællesskab, der giver plads for alle, der ønsker at være del af fællesskabet. På den måde er f.eks. et folkeligt foredrag et foredrag, som bl.a. i sin formidlingen tager hensyn til at de mennesker, som ønsker at høre på, kan forstå det.

Det er vigtigt at understrege, at for Grundtvig var det i højere grad menneskets frihed til at tro og tænke og ytrer sig, end det var den demokratiske forfatning, der var forudsætningen for folkeligheden.

Del på facebook