Frihed til forskellighed

“Frihed til forskellighed” er og har altid været en central del af frihedsbegrebet i den grundtvig-koldske skoletradition. Vi skal helt tilbage til Grundtvig selv for at finde denne opfattelses udgangspunkt. Efter Grundtvigs opfattelse kunne demokratiet, som det formelt blev indført i 1849, ses som en kampplads for særinteresser, hvor kampen blev ført med ordet, og denne kamp kunne ikke endelig afgøres uden en afstemning, som gav flertallet retten til at definere det rigtige på et givet tidspunkt. I den situation blev det afgørende for Grundtvig, at dem, der ikke kunne følge flertallets afgørelse, fik så stor frihed som muligt til at leve det liv de gerne ville – anderledes end flertallets.

Denne opfattelse blev styrende for bl.a. love om kirke og skole, og de grundtvig-koldske skoler har nydt godt af denne mulighed for at være forskellig fra den offentlige skole. Grundtvig kæmpede for, at der skulle være frihed i åndelige spørgsmål – tro, opdragelse, menneskesyn osv. Retten til for mindretallet således at leve med udgangspunkt i egne forestillinger om rigtigt og forkert i livet er udgangspunkt for begrebet “frihed til forskellighed”. De frie skoler har på alle måder – også i deres organisatoriske sammenhænge – forfægtet denne opfattelse og har i konsekvens heraf også inkluderet forståelsen i den konkrete skolevirksomhed således, at der skal være størst mulig accept af elevernes forskellighed, og en stærk modstand imod at ensrette dem.

Del på facebook