Frihed

I en grundtvig-koldsk sammenhæng kan frihed ikke tænkes uden i sammenhæng med forpligtelse. Det grundtvigske frihedsbegreb adskiller sig fra en sædvanlig humanistisk forståelse af begrebet ved netop forpligtelsesdimensionen. En humanistisk frihedsforståelse, som er den mest udbredte i vores samfund f.eks. udtrykt i forskellige menneskerettighedserklæringer, har som grundlag, at alle mennesker har værdi, fordi de er mennesker. Altså en slags ringslutning som aksiom. Og fordi vi alle er lige meget værd, skal vi også alle have størst mulig frihed til at gøre, som vi ønsker, og ideelt set er det kun vores medmenneskes ret til at have samme frihed, der skal kunne begrænse vores frihed. Over for denne opfattelse er Grundtvigs, der knytter alle mennesker værdi og ligeværd til den omstændighed, at alle er skabt og ubetinget elsket af Gud. Det, at mennesket ikke skal bekymre sig om at være noget værd – det er det ubetinget! – stiller mennesket frit til at være noget for andre, og kun ved at være det lever jeg min gudgivne frihed ud. Det frie menneske er således forpligtet, og grænsen for min frihed er ikke alene medmenneskets ret til at være fri på samme måde, men også min forpligtelse over for min næste. Frihed og forpligtelse er således hinandens betingelse.

Del på facebook