Friskole

En friskole er historisk set betegnelsen for en bestemt type private børneskoler, nemlig de skoler, der blev oprettet i forlængelse af den tradition for private skoler, som Chresten Kold begyndte i 1852. Disse skoler fik siden hen betegnelsen de grundtvig-koldske friskoler eller blot friskoler. I 1886 sluttede de sig sammen og oprettede Dansk Friskoleforening, hvis formål det er at værne om forældrenes ret til at oprette skoler efter egene forestillinger om god skole, undervisning og opdragelse. I de første mange år var der kun de grundtvig-koldske skoler, der kaldte sig friskoler. Parallelt med friskolerne var de private realskoler, som også var børneskoler, og de to skoleformer havde hver deres lovgivning frem til 1970. I dag er begrebet friskole meget mere alsidigt brugt, og bruges ikke kun om en bestemt idemæssig retning blandt de private grundskoler, og Dansk Friskoleforening har i dag medlemmer som tilknytter sig andre trossamfund og pædagogiske ideer – f.eks. Steinerskoler, Scientology skoler og muslimske friskoler. Siden 1970 har alle såkaldt frie grundskoler haft den samme lov at virke under.

På kort formel kan man sige, at de grundtvig-koldske friskoler har haft følgende fællestræk:

  1. Skolens helt centrale fag er historie, dansk og religion.
  2. Fortælling er den bærende formidlingsform i undervisningen.
  3. Fællessangen er central i formidlingen af det grundtvig-koldske menneske- og livssyn, som skolen vil præge eleverne med.
  4. Det forpligtende fællesskab vægtes i ord og praksis.
  5. Skolen skal ikke måle elevernes viden gennem karakterer og prøver.
  6. Skolearbejdet involverer hele lærerpersonen og omfatter både undervisning og samvær.
  7. Skolens opgave defineres først og sidst af baglandet (forældre-/skolekredsen).
  8. Skolen og dens medarbejdere opfattes som en del af en folkelig bevægelse, der rækker ud over skolevirksomheden.
Del på facebook