Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd

Udtrykket stammer fra et af Grundtvigs mest centrale skrifter, når vi taler undervisning og menneskesyn, nemlig fortalen til Nordens Mytologi fra 1832. Mennesket er et eksperiment og ikke en abekat – dvs. en person der bare skal kopiere og abe efter, hvad forgængerne, f.eks. far og mor eller læreren, har gjort og vist ham eller hende i opvæksten. Mennesket er efter Grundtvigs opfattelse altid i udvikling og kan forandre sig, og ligesom man ikke kan forudsige et eksperiments udvikling kan man heller ikke forudsige et menneskeliv. Hvis vi som voksne vil presse eleverne – måske endda allerede meget tidligt – ind i nogle bestemte livsbaner og tankegange – risikerer vi at gøre dem, som Grundtvig siger, til ”stentryk” af os selv, og så har vi lukket af for deres udviklingsmuligheder. Og det er efter han mening at slå børnene åndeligt ihjel!

Grundtvigs tale om støv og ånd er på hans tid en almindelig ordbrug om det, at mennesket er materie – altså noget stofligt, en krop med hud, muskler, knogler osv. – og noget mere, som Grundtvig her vælger at kalde ånd. For Grundtvig er hvert enkelt mennesket den person, det er, på grundlag af et samspil mellem kroppen og ånden. Dette samspil fører til menneskets selvbevidsthed, dvs. menneskets billede af sig selv i sin bevidsthed. Selvbevidstheden er for Grundtvig menneskets sjæl. Når han taler om mennesket som et eksperiment af støv og ånd er det fordi han ser en tæt sammenhæng mellem kroppens udvikling og bevidsthedens udvikling. Denne sammenhæng, mener Grundtvig, skal have afgørende betydning for den måde skolens undervisning skal indrettes og tilrettelægges.

Når endelig udtrykket om støv og ånd knyttes sammen med ordet guddommeligt er det naturligvis fordi Grundtvig opfatter mennesket som skabt af Gud. I bibelens skabelsesberetning fortælles det, at Gud skabte Adam ud af en klump ler (støvet), som blev formet til et menneske i hans billede, og at Gud derefter pustede liv i leret (ånden). Mennesket er guddommeligt, fordi det er skabt i Guds billede.

Del på facebook