Historisk-poetisk

I Grundtvigs tanker om menneskets udvikling ligger en forestilling om, at mennesket ikke kan forstå sig selv uden at se sig i den historiske sammenhæng, som man indgår i. Vores tanker og handlinger er ikke bare et resultat af en vilje til noget bestemt her og nu. Vi er i alt, hvad vi gør og tænker, præget af den udvikling, vi har været i gennem – både som enkeltpersoner og som fællesskab/samfund. Derfor skal vi lære om og af historien. Men mennesket tanker og færden er også altid udtryk for nogle forestillinger om det, der skal ske om lidt og i morgen.

Vores bevidste såvel som u-erkendte fremtidsforestilling er efter Grundtvigs opfattelse også afgørende og styrende for os. Fremtiden er på den måde med til at skabe vores liv her og nu. Og et andet ord for skabelse er poiesis. Derfor skal en undervisning og en oplysning altid have såvel en historisk som en skabende – eller poetisk – dimension. Da vi ikke kan gå direkte, hverken til historien eller fremtiden, fordi de ikke eksisterer lige nu, må vores tilgang til dem være gennem en “genvej” – og en sådan genvej er fortællingen og digtningen.

Del på facebook