Højskole

I en grundtvig-koldsk sammenhæng er ’højskole’ navnet på den skoleform, som i særlig grad tilskrives Grundtvig at være ”opfinder” af. Grundtvig havde en forestilling om en særlig skoleform, som skulle oplyse og myndiggøre almindelige, voksne mennesker, så de på kvalificeret vis kunne deltage i styringen af landet. Det særlige ved skolen skulle være, at dens opgave var at give livsoplysning fremfor viden og kunnen om bestemte erhverv. Efter engelsk mønster, som f.eks. Cambridge Universitet, skulle højskolen være en kostskole, hvor elever og lærere boede, levede og lærte sammen. Den første af den type højskoler blev oprettet i Rødding i 1844. Skolen eksisterer stadig i 2011 under navnet Rødding Højskole.

I dag er højskolen, eller ’folkehøjskolen’, som den kaldes i officiel sammenhæng, betegnelsen for en skoleform, der er kostskole, som henvender sig til unge og voksne fra 18 år og opad, og som ikke giver eksamen, men hvis hovedsigte ifølge lovgivningen er ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”.

Gennem historien har forskellige højskoler ved siden af den almendannende givet undervisning, som havde et bestemt fagligt retningspræg – f.eks. forberedelse til optagelse på sygeplejeuddannelsen eller læreruddannelsen. Dette er også tilfældet i dag for en del højskolers vedkommende, men den almendannende undervisning skal i henhold til loven have absolut majoritet.

Dette, at staten giver så store økonomiske tilskud til en skoleform, der ikke er primært skal være formelt kompetencegivende i forhold til erhvervslivet men almendannende og personlighedsudviklende for eleverne, er noget særligt dansk og betragtes af mange udlændinge som noget helt særligt og et besøg værd. Ude omkring i verden kan man da også finde skoler, som direkte eller indirekte er under inspirationen fra den danske folkehøjskole.

 

Del på facebook