”Liv”

For Grundtvig er begrebet liv helt central og oftest i en modstilling til begrebet død. Gud har skabt alt i verden, mener Grundtvig, men noget af det skabte, har han givet en bestemt egenskab – nemlig ånd, eller som han også kaldte det: liv. I skabelsesberetningen knyttes disse begrebet sammen, når Gud giver Adam liv ved at puste sin ånd i ham.

I den grundtvig-koldske tradition er åndfuldt og livfuldt altså det samme, og liv er ikke blot et spørgsmål om kemi, hvor liv eller ej kan afgøres kvantitativt ved en måling med instrumenter. Liv har også en kvalitativ dimension, der handler om ånd. Man kan således godt være levende død – dvs. levende uden ånd.

 

 

 

Del på facebook