Mennesket er ingen abekat

Grundtvig kunne ikke lide aber. Flere sted i sine sange bruger han abebetegnelsen som noget negativt (se f.eks. i ”Velkommen i den grønne lund”), men mest markant skriver han om aben i det berømte citat fra forordet til ”Nordens Mythologi”, når han siger:

“Er vi derfor så forfængelige, at vi vil gøre vore børn og hele efterslægten til et stentryk af os i legemsstørrelse, da gør vi os selv en stor skam, og gør, så vidt det står til os, efterslægten ulykkelig, fordi mennesket er ingen abekat, bestemt til først at efterabe andre dyr, og siden sig selv til verdens ende, men han er en mageløs, underfuld skabning, i hvem guddommelige kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde slægter, som et guddommeligt eksperiment, der viser, hvordan ånd og støv kan gennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig bevidsthed.”

Her advarer Grundtvig om, at vi i vores opdragelse og undervisning af vore børn hjemme eller i skolen ikke må gøre dem til små kopier af os selv. Vores opgave er, siger Grundtvig, at respektere, at hvert barn er et eksperiment – dvs. ikke til at bestemme på forhånd. Vi skal lægge rammer for, at barnet kan udvikle sig i overensstemmelse med dets individualitet og dets ønsker, og disse rammer skal være så vide som muligt. Grundtvig mener, at det eksperimentelle ved mennesket er guddommeligt – dvs. nedlagt i os af Gud.

 

 

Del på facebook