Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

Dette udsagn er i virkeligheden en verselinje, der stammer fra Grundtvigs sang ”Nu skal det åbenbares”.  Udsagnet udtrykker en meget enkel og velkendt pædagogisk sandhed, nemlig at det er svært at lære mennesker noget, som de ikke har lyst til at lære. Det rumme for Grundtvig også den opfattelse, at der skal være en snæver sammenhæng mellem erfaring og læring. Mennesker – og altså også børn – skal på forskellige områder have gjort sig konkrete livserfaringer før man kan gøre et bestemt livsområde til læring. Grundtvig udtrykte det ved at sige: ”Livet kommer før Oplysningen”.

Christen Kold skærpede denne opfattelse ved at sige, at hvis ikke det, man ville lære barnet var til ”umiddelbar Nytte eller Fornøjelse” for vedkommende, så skulle man som lærer afstå fra at undervise barnet i det pågældende stof. En efterlevelse af denne opfattelse ville formentlig afskaffe megen undervisning i dagens skole, fordi så meget af skolens indhold bliver begrundet for eleverne med en forsikring om, at de ikke lige nu men engang vil få brug for den pågældende viden.

Med den store læringsopgave en skole i et moderne informationssamfund har, er det vanskeligt at efterleve Grundtvig og Kolds forestillinger. I en grundtvig-koldsk skoletænkning er ønsket om sammenhæng mellem lærdom og kærlighed til det lærte imidlertid stadig en positiv udfordring, og mange steder har den fået den praktiske betydning, at man så vidt muligt ikke lader sig styre af et på forhånd givet pensum men i stor udstrækning, naturligvis under hensyn til friskolelovens krav, tilrettelægger undervisningen efter elevernes aktuelle interesser, modenhed og erfaringer.

Del på facebook