Sådan gør vi: En skole i bevægelse

Elin Hansen, Skoleleder ved Oure Friskole

Elin Hansen

Vi er en gammel skole med 127 år på bagen, og det grundtvig-koldske idegrundlag er en naturlig del af vores hverdag. Oure Friskole er en skole i konstant bevægelse. Nogen gange af lyst – andre gange af nød. Skolen er af den politiske ukorrekte størrelse under 150 elever – vedtægterne siger max 100 elever. Der er pt. 65 elever fordelt fra miniklasse(børnehaveklasse) til 8. klasse, og i 2008 blev der oprettet en børnehave, der nu har 25 børn. Vi har sat som mål, at der fra 2012 oprettes en 9. klasse. 
Der har altid været tradition for at samlæse mindst 2 årgange, men pga af enkelte år med lille elevtilgang har vi i flere år haft samlæsning af 3 årgange i mellemgruppen med 4.5.6. klasse. Det stiller krav til lærerne omkring undervisningsdifferentiering, men da vores målsætning altid er, at møde barnet på eget niveau, går det rigtig fint. Børnene i ”mellemgruppen” tænker ikke over, at de er 3 årgange. De er en god klasse med 19 dejlige elever, der har masser af gode muligheder for sociale kontakter dannet af fælles interesser i stedet for alder.
Der er nu rigtig god tilgang til de mindste årgange – bl.a. pga. af den børnehave vi oprettede i 2008. Det giver nye (luksus)problemer, da årgange med over 10 elever umuliggør samlæsning efter skolens traditioner. Skoleleder og bestyrelse har i fællesskab besluttet at alle familier, der ønsker at tilmelde sig skolen, skal have muligheden for at få optaget deres børn i skolen. Vi har således valgt ikke at have ventelister, men lægger det kommende års klassestruktur efter det antal børn, der er tilmeldt på de enkelte årgange.
Det er en kreativ udfordring at få dannet hold, der tager hensyn til1.) vores fysiske undervisningslokaler, der kan rumme fra 16 – 20 elever.2.) økonomien hænger sammen i forhold til forbrug af lærertimer.

 

Hvert år giver en øvelse i kombinatorik for at få tingene til at gå op, så det både bliver rimeligt økonomisk og pædagogisk forsvarligt.

Forældregruppen er positivt indstillet næsten uanset, hvordan kabalen går op. Erfaringerne fra de sidste års skiftende samlæsningsmodeller har vist, at elevernes trivsel og indlæring stadig fungerer. Alle betragter børnenes evne til at fungere i forskellige samarbejdsrelationer som noget positivt. Ligeledes betragtes samlæsningen af flere årgange som en positiv mulighed for at eleverne kan få tilpassede muligheder – uanset om de er godt begavede eller har sværere ved de boglige udfordringer.Kravet til lærernes egen produktion af elevtilpassede undervisningsmaterialer er større end ved almindelig klasseundervisning, hvor det kan være fristende at undervise alle i klassen efter forlagenes tilrettede undervisningssystemer. - men en god friskolelærer skal være opmærksom på den enkelte elevs udviklingstrin og læringsstil, og målet må være at alle møder udfordringer på sit eget niveau.

 

Årsplanlægningen

Oure Friskoles årsplan rummer 8 temauger fordelt hen over året. Vi ønsker at give tid til fordybelse i faglige og kreative emner. Vi er helhedsorienterede i vores pædagogiske tænkning og synes, at eleverne får rigtig meget ud af at arbejde grundigt med faglige temaer. De får stor tilfredsstillelse og motivation ved at kunne fremstille et godt og gennemarbejdet resultat – uanset om det er en selvskrevet bog med flot layout i en danskuge – eller en selvdesignet bordskåner i en sløjduge.Ugerne er organiseret forskelligt – de kreative uger er med hold på tværs af årgange – de faglige med ”årgangshold”. Samarbejdet mellem elever på tværs af årgange giver de større og dygtige elever lejlighed til at være hjælpere for sine mindre kammerater. De lærer, at det handler om mere end deres eget resultat – at hjælpe andre giver en rigtig god øvelse i kommunikation.

 

Dagens organisation – en almindelig skoledag

Vi starter med fælles morgensamling for alle – fra børnehave til 8. klasse. Ved dagens begyndelse kl 8.15 deltager ofte forældre, der afleverer deres børn. Vi synger, beder fadervor og synger igen. Der synges fødselsdagssange for hvert enkelt barn, og der er ofte fremlæggelse af forskellige projekter. Lige nu læser 7.8. kl hver dag dagens digt som afslutning på deres lyriktema i dansk, mellemgruppen har i sidste uge opført et drama over 4 dage med en nyfortolkning af historien om Moses, musikholdene giver koncerter, når de har lært et nyt ”nummer” osv. Nye lærere kan klage over, at der ofte bliver for få minutter til den vigtige undervisning i geografi og lignende kompetencegivende fag, når tiden ved morgensamlingerne overskrides. Vi har jævnlige drøftelser på lærermøderne om, hvordan man kan skemalægge indslagene, så der ikke bruges for megen tid til morgensamling. – Dilemmaet står mellem effektivitet i undervisningen, og elevernes dannelse ved morgensamlingen, hvor vi deler hinandens udbytte af undervisning, oplevelser, sorger og glæder – lærer årstidens og Danmarks sange og ikke mindst lærer at turde synge sammen med andre. Det SKAL der være tid til på en grundtvig-koldsk friskole.

Vi har prioriteret 45 min til et langt frikvarter fra kl 10.30 – 11.15. Der skal være tid til at spise sin mad – og tid til at starte en leg sammen med andre. Det kræver tid at organisere en god leg – og der skal være tid til at lege den færdig.Vi oplever ikke, at børnene keder sig i den lange pause – tvært i mod. Det er dog også vigtigt, at der er gode legefaciliteter, så rammerne for elevernes selvudfoldelse er i orden.

 

Vi vil også gerne give de store elever en interesse for både nære og fjerne samfundsforhold

Vi har samlet de 4 ”verdensfag” (historie, samfundsfag, religion og kulturgeografi) i 7.8. klasse til et samlet fag med 4 timer pr uge ”Viden om verden”. Ideen er at et valgt emne må betragtes fra de 4 vinkler for at forstå, at verden ser ud som den gør.Det er vigtigt for os, at vore store elever forlader skolen med en forståelse af, at viden om verden er vigtig, og at det er vigtigt, at de udvikler deres holdninger til ”verdenssituationen” gennem mere viden.

Det er ikke til at sige, om vi har den rigtige grundtvig-koldske måde at gøre det på. Vi vil gerne give de små elever fortælling og mange historier og oplevelser, så de får en nysgerrighed og begrebsverden, der gør det meningsfuldt at lære mere. Vi vil gerne give de store elever lyst og interesse for at blive en aktiv del af det samfund de kommer til at leve i. Og det relaterer vel ret godt til de to gamle herrers ideer.

Elin Hansen, Skoleleder ved Oure Friskole

 

Del på facebook