Skolen og livet

Noget andet og mere end skole

Af Jesper Vognsgaard, forstander, Ollerup Efterskole

Skolesynet danner grundlaget for praksis

Man kan under tiden komme i forlegenhed, hvis man skal forklare det næsten uforklarlige: magien på en Grundtvig-Koldsk friskole eller efterskole. Og det er måske just det fine ved disse skoleformer. Den lader sig ikke sådan sætte på en formel eller ind i kasser og systemer. Det er simpelt hen vanskeligt, at sætte ord på, hvad der gør den store forskel!

Jesper Vognsgaard, forstander, Ollerup Efterskole

Jesper Vognsgaard

For at kaste lys over nogle centrale elementer i skoleformernes praksis er det nødvendigt at forstå betydningen af de pædagogiske overvejelser udtrykt i et skolesyn. Et skolesyn er et udtryk for holdninger, pædagogiske tilgange og det menneskesyn, der ligger bag de enkelte skoler. Det kan være holdninger til livets store spørgsmål, men det kan også være særlige indsatsområder, som den enkelte skole arbejder med. Skolesynet har skolens elever og skolens hverdag som et naturligt omdrejningspunktet og skaber dermed en ramme for skolens hverdag og hele eksistens.
Ud over et pædagogisk funderet skolesyn har alle frie skoler endvidere et værdigrundlag, som afspejler de overordnede retningslinjer og værdier, som skolerne drives efter. Værdigrundlaget er på mange måder en § 1 for den enkelte skole – og giver sammen med skolesynet en god forståelse af de enkelte skoler.

 

Tradition

Grundtvig-Koldske skoler har mange traditioner, som er nært forbundet til skoleformen, til den enkelte skole, til egnen eller til det skolesyn, som knytter sig til skolen.
De mest kendte traditioner er ganske givet fortællingen, morgensamlingen og sangtimen – men når det drejer sig om en efter- og højskole også kostskolelivet i form af måltider, de evigt tilbagevendende beskeder, samvær, møder og udvalg.
Mange traditioner tager afsæt i årstids-, højtids- eller egnsbestemte traditioner og har karakter af ritualer. Ritualer har ofte karakter af at være tilbagevendende begivenheder: dag efter dag eller år efter år. Det er velkendt, at denne form for ritualer bringer mennesker sammen.

 

Fortællingen

Fortællingen er ligeledes tæt knyttet til Grundtvig-Koldske skoler. På disse skoler lever fortællingen i form af mundrette og personlig gengivelse af en historie, en begivenhed eller en tekst – udlagt så den giver mening i en større sammenhæng.
Historie og poetiske tekster er centrale i den klassiske fortælling. Det er dog vigtigt at bearbejde teksterne, for at fortællingen fungerer. En god fortælling får ekstra kraft og relevans, hvis det lykkes for fortælleren (foredragsholderen) at inddrage sig selv eller elementer, som er hentet ud af tilhørernes virkelighed, for på denne måde at blive vedkommende.

 

Morgensamlingen

På de fleste friskoler og efterskoler begynder dagen med en fælles samling, hvor der synges fællessange. Morgensamlingen har sin oprindelse i morgensangen, hvortil der knytter sig en salme og en andagt.
Morgensamlingen er en fri form, der har det overordnede formål at give dagen en både rituel og tankevækkende begyndelse.
Skolens elever samles og begynder skoledagen med en sang. Med fællessang vågner både krop og ånd. En god morgensamling indeholder, ud over fællessange, desuden et indslag hvor morgensamlingsholderen sætter ord på eller reflekterer over noget, der giver stof til eftertanke eller som sætter tankerne i gang. En morgensamling kan indeholde f.eks. poetiske, musikalsk, historisk, kunstnerisk eller debatskabende elementer – som på en kort, præcis og gerne finurlig måde skaber et godt udgangspunkt for en fælles forundring.
Der er meget materiale at hente i de sange, som vælges til en morgensamling. Der er sange, der refererer til både stort og småt, nationalt og overnationalt, liv og død, før og nu, årstider, kærlighed, kammeratskab osv. Sangene er tit den gode indledning til det emne, som morgensamlingen måske handler om. Morgensamlinger er således en krævende disciplin der endvidere er dybt afhængig af både villige og interesserede tilhørere/sangere.

 

Samtalen

Hvis der er noget, der binder elever sammen med hinanden og med skolens ansatte, er det ord. Der bliver talt meget på Grundtvig-Koldske skoler. Ord er ofte nøglen til at lære andre mennesker at kende. Ord danner grundlag for samtale og for det moderne demokrati og det moderne samfund.
Samtalen kræver mindst to personer. En der taler og en der lytter. Det er i sig selv en kunst at beherske en klassisk samtaleteknik, hvor man på skift er taler og lytter. Det kan være særdeles krævende at udvise frisind og gå helhjertet ind i en samtale. Mødet med en ligesindet kan være enkel og ligetil, mens det kan være vanskeligt at gå helhjertet ind i en samtale med et menneske, som man ikke deler holdninger med. Det er faktisk noget af et kunststykke at kunne debattere sagligt på holdninger og synspunkter – mod værdier, som ligger langt fra vores egne.

 

Traditionerne skal holdes levende

Traditioner er kun levende, hvis de løbende fornys. Er der ikke tale om en løbende udvikling og en kontinuerlig fornyelse, vil der hurtigt blive tale om en museumsgenstand, som nok kan have en historisk interesse for nogle, men ikke forekomme vedkommende for alle i vores tidsalder. Selv om traditioner skal holdes levende, kan de dog ikke optage hvad som helst. Der vi derfor altid være spørgsmål som udfordrer skolesynet og de traditioner vi lever af og lever på.

• Hvordan drives en inkluderende og ikke ekskluderende skole? Hvor går grænsen for hvilke menneskesyn og hvilket skolesyn, der er passende i de enkelte værdibårne skoler?
• Mange frie skoler vægter prøver og tests lavt eller slet ikke. Hvordan harmonerer denne eksamensfrihed med tiden, hvor det næsten er et politisk mantra, at alt skal gøres målbart og sammenligneligt – om det ellers er muligt?
• De frie skolers brug af det levende ord kan også rejse en række spørgsmål – når kravene om at kunne agere i en digital tidsalder betragtes. I den digitale tidsalder hører man ofte, at det klassiske penalhus bliver skiftet ud med bærebar computer under betegnelsen et digitalt penalhus.

En levende tradition kan, baseret på historie og historier, afspejle og supplere tidsånden og sætte denne i et nyt lys. Alligevel er det ind i mellem nødvendigt at holde fast i noget, der har sine rødder langt tilbage og insistere på, at også vores tid har et grundlæggende behov for universelle værdier som samtale, næstekærlighed, demokrati osv.

Det der bærer traditioner er ofte noget, der ligger forud og som fungerer som et fundament for forståelse af traditionen. Fundamentet må dog ikke blive betragtet og anskuet fundamentalistisk – hvor bogstaverne tillægges for stor værdi.

Den Grundtvig-Koldske skolepraksis stræber på mange måder efter et visdomssamfund mere end et videnssamfund. Den viden elever og ansatte på frie skoler besidder vil, hvis dannelse og uddannelse supplerer hinanden, sætte os i stand til at omsætte informationer og viden så vi bliver til kloge, oplyste og vise mennesker. Borgere i et visdomssamfund besidder således evnen til at bruge viden og information til at leve et godt liv – i begrebets bredeste forstand.

Traditionen hos de frie skoler udfordres i betydelig grad i disse år. Blot er der at konstatere, at hvis de enkelte skoler tager de nødvendige diskussioner og skaber en fælles holdning til de rejste spørgsmål, kan netop den fortsatte debat om skolesynet og om skolen i en moderne tidsalder være den drivkraft, der giver en fri og værdibåren skole vitalitet og livskraft.

Spørgsmål til drøftelse

Del på facebook