Digital arv: Hvad sker der med dine online-profiler efter døden?
I takt med at vores liv bliver mere digitaliseret, efterlader vi os ikke længere kun fysiske spor, når vi går bort. Sociale medier, e-mails, billeder i skyen og digitale abonnementer er blot nogle af de mange online-profiler og konti, vi opretter i løbet af vores liv. Men hvad sker der egentlig med disse digitale efterladenskaber, når vi dør? Hvem får adgang til vores data, og hvordan kan vores pårørende forvalte vores digitale arv?
Spørgsmålet om digital arv er blevet stadig mere aktuelt, efterhånden som vores online tilstedeværelse vokser. Mange er ikke klar over, hvilke regler der gælder for afdødes profiler, eller hvilke rettigheder og muligheder de efterladte har. Samtidig rummer området både juridiske og etiske dilemmaer, som kan gøre det svært at navigere i. Denne artikel guider dig gennem de vigtigste aspekter af digital arv og giver dig indsigt i, hvordan du bedst forbereder dig – og dine nærmeste – på den digitale fremtid.
Hvad er digital arv, og hvorfor er det vigtigt?
Digital arv dækker over de digitale spor, vi efterlader os, såsom sociale medie-profiler, e-mails, billeder, dokumenter og online-konti, når vi går bort. I takt med at en stigende del af vores liv foregår online, vokser også betydningen af at forholde sig til, hvad der skal ske med disse data efter døden.
Vores digitale arv kan indeholde både personlige minder, værdifulde informationer og private beskeder, som pårørende kan have et ønske om at bevare, slette eller administrere.
Det er vigtigt at tage stilling til sin digitale arv, fordi det kan hjælpe de efterladte med at håndtere praktiske og følelsesmæssige udfordringer, undgå identitetstyveri og sikre, at personlige oplysninger ikke misbruges. Samtidig kan det give ro at vide, at ens digitale efterladenskaber bliver håndteret efter egne ønsker.
De største sociale medier og deres politik for afdødes profiler
Når det kommer til digitale efterladenskaber, har de største sociale medier udviklet forskellige politikker for håndteringen af afdødes profiler. Facebook tilbyder eksempelvis muligheden for at gøre en profil til “mindekonto”, hvor venner og familie kan dele minder, men hvor kontoen er markeret som tilhørende en afdød.
Det er også muligt at udpege en “eftermælekontakt”, der kan administrere visse funktioner på profilen. Instagram, der ejes af Meta ligesom Facebook, har en lignende mindekonto-funktion, men tillader ikke, at nogen får fuld adgang til afdødes konto.
Hos X (tidl. Twitter) kan pårørende anmode om at få profilen fjernet, men får ikke adgang til indholdet. LinkedIn har en proces, hvor en nær pårørende eller kontakt kan anmode om at få profilen slettet eller opdateret som mindeside, mod fremvisning af dokumentation.
Overordnet set kræver de fleste sociale medier dokumentation for dødsfaldet, og de tillader sjældent, at pårørende overtager kontrollen med afdødes profil. Dette kan give udfordringer, hvis familie eller venner ønsker at gemme information eller lukke kontoen, og derfor er det vigtigt at kende de enkelte platformes politikker, når man planlægger sin digitale arv.
Juridiske udfordringer og rettigheder for pårørende
Når en person dør, kan det være en kompleks opgave for de pårørende at få adgang til eller håndtere afdødes digitale profiler og konti. Juridisk set er der ofte usikkerhed om, hvem der har ret til at administrere digitale efterladenskaber, da lovgivningen på området stadig er under udvikling både i Danmark og internationalt.
Få mere info om Hvad sker der når man dør? her
>>
Mange sociale medier og digitale tjenester har deres egne vilkår og politikker, som typisk begrænser adgangen for andre end den oprindelige bruger.
Det betyder, at selv nære pårørende kan opleve at blive afvist, hvis de forsøger at få adgang til værdifulde eller sentimentale digitale data, såsom fotos, beskeder eller e-mails. Samtidig rejser det spørgsmål om privatliv og datasikkerhed, da de afdødes ønsker ikke altid er tydeligt formuleret.
I Danmark har arvinger generelt ret til afdødes ejendele, men det er ikke altid entydigt, hvordan denne ret overføres til digitale aktiver. Derfor kan der opstå situationer, hvor pårørende må igennem lange og besværlige processer for at få adgang, eller slet ikke får adgang overhovedet. Det understreger vigtigheden af, at man på forhånd tager stilling til sin digitale arv og informerer sine nærmeste om sine ønsker.
Sådan forbereder du din digitale arv
At forberede sin digitale arv handler om at tage stilling til, hvad der skal ske med dine online-profiler, digitale filer og data, når du engang går bort. Start med at lave en oversigt over dine vigtigste digitale konti – det kan være sociale medier, e-mail, cloud-tjenester og eventuelle abonnementer.
Herefter kan du overveje, hvem der skal have adgang til hvilke konti, og hvordan de skal håndtere dem.
Mange platforme, som for eksempel Facebook og Google, tilbyder i dag særlige muligheder for at tildele en digital efterladt eller oprette instruktioner for kontoen efter dødsfald.
Det kan også være en god idé at nedskrive adgangskoder et sikkert sted eller benytte en password-manager med en betroet kontaktperson. Afslutningsvis kan du tilføje ønsker om din digitale arv i dit testamente, så dine pårørende får klare retningslinjer for, hvordan dine digitale efterladenskaber skal håndteres. På den måde gør du det lettere for dine efterladte at respektere dine ønsker og undgår unødvendig usikkerhed.
Etiske overvejelser og fremtiden for digitale efterladenskaber
Når vi taler om digitale efterladenskaber, rejser det en række etiske spørgsmål, der rækker langt ud over de tekniske og juridiske aspekter. Hvem har ret til at tilgå eller videreføre en afdøds digitale profiler, og hvordan bør minder bevares eller slettes?
Mange pårørende ønsker at bevare digitale minder som billeder, beskeder og opslag, men samtidig kan det føles grænseoverskridende at få adgang til en afdøds private samtaler eller personlige data.
Teknologiske platforme står derfor over for et ansvar: De skal balancere hensynet til privatliv, respekt for den afdødes vilje og behovene hos de efterladte.
I fremtiden vil vores digitale fodspor sandsynligvis fylde endnu mere, hvilket kræver klare retningslinjer og måske nye etiske normer for, hvordan vi håndterer digital arv. Det bliver vigtigt både for enkeltpersoner og samfundet at forholde sig til, hvordan vores digitale liv kan og bør leve videre – eller afsluttes – når vi ikke længere selv kan tage stilling.